onsdag den 20. november 2013

11. løbedag

Dagen til at løbe lidt længere var nu kommet. Jeg havde planer om at løbe mellem 6 og 7 km. Jeg løb fra arbejdet, da jeg havde en aftale med konen senere. Jeg havde planlagt en tur jeg ville løbe. Da jeg kom afsted syntes jeg turen virkede meget kort. Jeg valgt derfor at løbe lidt længere før jeg vente rundt. Det blev så til næsten 9 km ialt. Tiden blev 4:41 min/km - det er kun 2 sek langsommere en min mandagstur på 5 km, hvor jeg følte det gik rigtig godt. Jeg er derfor meget positiv over næste tur. Dt bliver godt nok en kortere tur, men der kommer så lidt interval på.
Min 9 km tur kan ses  Her

mandag den 18. november 2013

10. løbedag

Så blev det sidste dag på 5 km turen. 
Det gik rigtig godt, jeg følte jeg løb frit og nogenlunde let.
Jeg tænkte ikke så meget over løbet, da det gik fint i sig selv. 
4:39 min/km lød tiden på s ådet var jo fint 

Turen kan ses her Løbeturen

søndag den 17. november 2013

Vandretur med overnatning i shelter

Konen og jeg havde aftalt at vi lørdag gik til et shelter i Herlev og overnattede der.
Vi kom kom lidt sent hjemmefra, så vi besluttede at gå den korteste vej. Vi skulle købe lidt mad ind på vejen. Rygsækken blev også fyldt med brænde, da vi ikke viste om der var noget på stedet. Den korte tur vi havde valgt at gå derud, gik gennem forskellige boligblokke, så det var der ikke meget spændende ved. Men vi kom frem, fik pakket lidt ud og fik gang i bålet.



Jeg havde vagt på jobbet og denne aften valgte en del ting så at melde fejl. Jeg brugte vel 1½ på pcéren med at prøve at rette op på det.

Vi fik lavet lidt med og hygget en lille smule. Men allerede kl 22 blev vi enige om at kravle i poserne. Line frøs, hun fryser altid. Jeg havde dobbelt dunpose + fleec tæppe med til hende. Trods dette og varmt undertøj, frøs hun stadigvæk. Vi prøvede også at bytte sovepose, men heller ikke dette hjalp. Da klokken var henved 7:30 valgte vi at pakke sammen og gå hjem. Vi var ikke sultne så vi spiste ikke først. Min telefon var ved at være tør for strøm og da jeg havde vagt skulle den jo lades op. Vi fandt en hyggeligere tur at gå hjem ad. Vel ankommet hjemme, besluttede vi at lave morgenmad til ungerne. Der blev lavet bacon, pølser, røræg og pandekager. Det bragte stor begejstring i huset. Alt i alt fik vi gået ca. 12 km og vi fandt ud af at Line ikke kunne sove ude hvis det var under 10 grader. :-)

torsdag den 14. november 2013

9. løbedag

Så blev den 9 løbe tur også gennemført. Det var igen ikke fordi jeg gad. Jeg følte mig tung i kroppen. Men det gik godt og endnu engang kom jeg igennem med 4:47 min/km. Nu er der kun en tur tilbage af disse, så er det tid til at få fart på. Min plan er at løbe 1 md´s tid med lidt længde og lidt intervaller. Når den md så er gået vil jeg prøve at løbe denne standard tur igen, for at se om jeg har fået mere fart på.

Dagens tur kan ses her:  Dagens tur

tirsdag den 12. november 2013

Generalforsamling i BRKK

Så var det tid til generalforsamling i BRKK.

Jeg havde sendt 4 forslag til mødet og håbede på at de kunne bruges til noget.
Følgende var forslået:
- PC, Printer og Internet i klubben
- Roskolekoordinator
- Km kop
- Grej kasse

Jeg har ikke sendt forslag til en generalforsamling før, så jeg var ikke klar over der skulle stemmes på hvert forslag. Jeg havde mest sendt dem som ting bestyrelsen kunne arbejde med. Men noget af det kunne bruges og andet blev stemt ned.

Jeg stillede op og kom i bestyrelsen. Det glæder jeg mig meget til, da jeg har en masse gode ideer, som jeg håber kan bringe klubben videre mod nye mål.

Jeg kom også med i et lille udvalg der skal stå for koordinering af roskolen.

Så nu er det bare at gå på med krum hals på disse nye opgaver.

8. løbedag

Så kom jeg også afsted på den 8 løbetur.

Det gik rigtig godt, det er den hurtigste tur jeg har løbet i denne omgang.
Jeg løb med 4:46 min/km så det var fedt. 2 ture mere, så bliver farten sat op og så skulle jeg gerne snart komme endnu længere ned i tid.

Se turen her Løbeturen


mandag den 11. november 2013

Vandretur

Mandag aften var det tid til den månedlige vandretur med Rene og Daniel fra arbejdet.

Vi fik gået ca. 18 km. Man kan godt mærke det er blevet lidt koldere. Næste gang skal handskerne og måske huen også med. Jeg havde varmt vand på en termokande, det var godt med en kop varm kakao efter 10 km. Der blev også spist lidt energibar, rittersport og drukket en cola.

Turen kan ses her
http://www.endomondo.com/workouts/267886593/1781787
 

søndag den 10. november 2013

Ingen tur i skoven

Vi har valgt at droppe turen i skoven, pga det kedelige vejr.

Jeg fik i stedet skrevet lidt om BRKK´s tur til Suse Å i september.


Klubtur på Suse Å 14-15 sep . 2014

Vi mødtes i klubhuset for at få pakket kajakkerne og få hvem kører med hvem på plads.
Holdet bestod af Susanne, Gitte, Bent, Ole, Line og Jan.
Det var vores, Line og Jans, første tur så vi var ikke helt klar over hvordan men tager på tur med BRKK.
Vi havde ikke fået købt ind. Så det skulle vi nå inden den fælles afgang fra Næstved.
Vi kørte i forvejen og fik købt ind. Bilerne og kajakkerne blev placeret så der var 2 biler tilbage i Næstved og 1 ved startstedet i Vrangstrup, sammen med alle kajakkerne.

Vi blev alle samlet igen ved Vrangstrup og fik pakket det sidste. Vi skulle så lige vente på at de 11-12 personer fra Svendborg kajak klub, tror jeg det var, komme ud af hullet. Det gik ikke super hurtigt, men endelig blev det vores tur til at få kajakkerne i vandet.














En lille pause inden vi skulle ud på Tystrup sø

Trods den meget lave vandstand kom vi stille og roligt frem ad. Vejret var godt, humøret var højt og alle var glade. Der blev snakket på kryds og tværs, alle skulle jo lige vide hvem alle var. Vi mødte en del andre der også var ude at ro, både i kajak og kano. Ifølge kanoudlejningen havde de også 50 kanoer på åen i denne weekend.

Der blev holdt nogle små pauser undervejs, hvor der blev spist og snakket og det gode vejr blev nydt. Den planlagte lejrplads lå ved Tystrup sø. På tidligere klubture her havde den været oversvømmet, men turleder Susanne satsede på , at med den smule vand der var i åen, var det også fint på pladsen. Det viste sig heldigvis at holde stik. Vel ankommet til lejeren for natten fik vi kajakkerne på land og telt opslagningen gik hurtigt i gang. Der blev nydt lidt væske i det gode vejr ved det opstillet bord på pladsen. Det blæste lidt, så Ole mente vi skulle have sat en tarp op som lidt læ for vinden. Det fik vi en del tid til at gå med. Det blev aldrig rigtig godt, selv om vi gjorde os meget umage.
    
 














Ole og Jan prøver at sætte tarp op.

Mens Ole og jeg stod og fumlede med tarpén, blev pladsen undersøgt lidt mere. De andre fandt et sted hvor der var læ. Det betød så at Ole og jeg måtte pakke tarpén sammen igen. Vi så alle ved fælles hjælp flyttet bordet op på læ pladsen.

Så var det ved at være tid til aftensmaden. De små poser, madkasser og hvad der ellers var taget med til mad kom på bordet. Snakken gik og maden blev færdig og spist. Til desserten havde alle så valgt at tage lidt godt med til alle. Det betød så at der var, ikke bare meget, men rigtig meget dessert. Igen kom turleder Susanne på banen. Denne gang var det med småkagedej i pølseform. Der blev skåret fine skiver af pølsen og de kom en tur på trangia panden. Resultatet blev nogle dejlige hjemmebagte småkager der blev spist i mørket.












Så er der gang i madlavningen.

Da det var blevet godt mørkt, det meste spist og drukket, var det tid til at bryde op og smutte i soveposen. Det begyndte også at regne en lille smule, så alle fik travlt med at komme i teltene. Jeg tror ikke der gik lang tid før der var helt ro i lejeren.


Det have regnet hele natten og det dryppede forsat da de første vågnede. Men efter ½ times tid var der hul i skyerne, solen kiggede frem og der kom kun lidt støvregn, men det var ikke noget der gjorde det store. Der var et par stykker der fik en lille morgendukkert i søen inden morgenmaden. Det var friskt. Som vi havde set tidligere på turen var Ole i gang med at pakke sammen. Ole er rigtig god til hele tiden at pakke noget ud og pakke noget sammen. Det fik han laaang tid til at gå med, men det så ud til at han hyggede sig, så det var jo helt fint.  Vi fik alle pakket vores ting sammen og gjorde klar til afgang. 
Vi skulle en tur over søen for at komme over til åen igen. Der var ikke de store bølger eller vind, så alt forløb stille og roligt. På vej ned af åen gjorde vi stop for at kigge på det vandrehjem Skelby Vandrehjem – Depotet Suse å tror jeg det hed.  














Endnu en lille pause undervejs i det gode vejr

Frokosten skulle indtages på Nåby Camping ”Æblehaven” . Allerede på vej derhen kunne vi se der var en masse mennesker. De fleste af dem var dog på vej derfra , så der blev hurtigt plads til os. Det var ikke så let at komme på land. Broen der var i den ene ende af pladsen var der ikke noget vand ved og i den anden ende af pladsen var det tidligere landgang så stejl at vi ikke kunne komme op af den.  Det var utroligt så lavvande der var i åen. Vi stødte også på bunden flere gange, der var sågar nogle tidspunkter hvor vi sad fast på bunden og måtte stemme fra på bunden med hænderne. Frokosten blev pakket ud på et af de store opstillede borde. Det vi havde fået det hele frem begyndte det at regne. Alt blev pakket hurtigt sammen og flyttet op i det lille fællesrum der er på campingpladsen. Her blev frokosten så indtaget i tørvejr. Turen fra lejrpladsen ved Tystrup sø og til Næstved bød på mange spændende ting. Her var sol og regn, meget vand under bunden og lidt vand under bunden, køer på den ene bred og en lolitadukke på en anden bred, ja der var lidt for en hver smag.
Vi kom hele vejen til Næstved uden mandefald eller maskinskader, så det var jo som det skal være. Kajakker og udstyr blev det mellem de biler der nu var i Næstved. Der blev sagt pænt farveller for denne gang.  Jeg tror faktisk at alle havde en rigtig god og hyggelig tur. Der var i hvert tilfælde smil og latter over hele linien.
Turleder Susanne havde overblik over flokken og sørgede for at alle var med. Hun vidste hvor vi skulle hen og hvor langt der var. Jeg vil gerne sige mange tak til Susanne for en super god tilrettelagt tur. Også mange tak til Gitte, Line, Ole og Bent, jeg håber at komme med på tur med jer alle en anden gang.

Mange ro hilsner
Jan Petræus

fredag den 8. november 2013

Sheltertur til Kroppedal

Så er det idag jeg skal på sheltertur med mine to kollegaer Rene og Daniel.
Vi skal ud i shelteret ved Kroppedal. Det er ligger mellem Ballerup og Tåstrup.
Det er et fedt shelter. Det er lavet som en rund kuppel der så er skåret igennem på midten.
På den måde er der ikke ret meget vind og det er derfor ikke så koldt at være der.

Vi har planlagt at dagens menu skal være burgere på bål. Det kan jo aldrig gå helt galt.

Det bliver dejligt at komme ud og lave noget bål og få sovet i det fri.

Weekenden står på kajak teknik træning i svømmehallen og søndag skal Line og jeg i skoven og lave varm frokost til os to. Det skal nok blive hyggeligt

torsdag den 7. november 2013

7. løbe dag

Puhhaaa idag var det ikke sjovt. jeg syntes jeg var træt i hele kroppen og jeg gad ikke rigtig løbe.
Men jeg fik taget mig sammen og kom rundt i 4:51 min/km så det var ikke helt dumt. Nu er der ikke mange gange til at interval træningen bliver startet op. Så skulle farten gerne komme tilbage på 5 km lidt hurtigere.
Dagens tur kan ses på http://www.endomondo.com/workouts/266604877/1781787

mandag den 4. november 2013

6. løbe dag

Jeg skulle have været ude at ro med Sten fra BRKK søndag, men jeg fik lidt for meget rødvin lørdag, så jeg var ikke klar til at ro søndag morgen kl 8:00. Det må blive en anden gang.
Kroppen var heller ikke på toppen idag, det tager nogle dage at komme oven på igen, når man normalt ikke drikker eller bare er kommet i min alder.
Turen blev derfor ikke den hurtigste. Jeg løb 4:54 min/km, så længe det er under 5 min /km er jeg glad.
Træningspasset er her. http://www.endomondo.com/workouts/265628605/1781787

fredag den 1. november 2013

5. løbedag

Så blev den 5 løbedag også gennemført. Det går fint fremad.
Kom hjem med 4:48 min/km.
Det er lidt vildt at tænke på at for 6 mdr siden var mit marathon
tempo 4:38 min/km. Man bliver sat meget tilbage når man får en
lille skade, der gør man ikke kan løbe.
Efter 10 træningspas på denne rute, bliver hastighed og distance trænet
Så det blive tempo træning den ene gang og lidt længere træning den anden gang.
Så 10 km inden jul i 4:45 det kunne være dejligt